Fugletrækket er begyndtLidt fra felten i dag, hvor der har været "hul igennem" med trækfugle, Skriver Kim Fisher efter en tur på stranden.
 Rød Glente over Hønen. Foto Kim Fisher
Rød Glente:
Fuglen blev opdaget i Klitplantagen og jeg fangede den igen ved Hønen, hvor den trak mod Manø efter en lille tur over Keldsand.
Det er kun 2. februarfund fra Fanø, idet de fleste ses marts-april og september-november. Et stigende antal yngler og overvintrer i Danmark, så vi får nok flere at se af denne store og smukke rovfugl..
Trækfugle i dag:
Mange fugle har forladt England i det milde vejr. Når de rammer Den jyske Vestkyst trækker mange mod syd til Vadehavet og de kan ses fra Fanø Strand (vadefugle og ænder) eller Sønderho og Halen (duer og drosler). På dage med sydøstenvind og diset vejr kan mange 1000 tælles i marts og april. På det ene foto storspover og en gravand, på det andet pibeænder, krikænder og en islandsk ryle. Mange viber er ankommet i dag og er ikke så glade for al den is og sne!
 Storspove og Gravand trækkende langs stranden. Foto Kim Fisher
 Pibeænder, Krikænder og en islandsk ryle på træk ved Stranden. Foto Kim Fisher
|