Kalneder
AKTIVITETSOVERSIGT
Følg os på Facebook


Fanø Natur - Fanø logo
Sponsor for FanøNatur
?

?

Nationalpak Vadehavet

Sandløber (Calidris alba) - Sanderling - Sanderling

Sandløberen er en meget almindelig trækfugl og vintergæst på Fanø.


Sandløber. Foto Søren Vinding

Kendetegn

Sandløberen er en lille vadefugl med forholdsvis kort og næsten lige, sort næb og sorte ben. I sommerdragten er den rustgul med sorte tegninger på hoved, ryg og bryst. Resten af undersiden er hvid. I ungfugle- og vinterdragt er den meget lys med gråspættet ryg, mørk vingekno og helt hvid underside. I alle drager ses et bredt hvidt vingebånd i flugten.

Findested p� Fan�

Ved forårs-, efterårs- og vintertide kan man se Sandløberen løbe i vandkanten langs stranden på Fanø.

Hvorn�r p� Fan�

Hovedsageligt fra sidst i juli til sidst i maj. Enkelte fugle kan finde på at oversomre.

Naturhistorie

Sandløberen yngler spredt på tundraen langs de højarktiske kyster hele vejen rundt omkring Nordpolen. Fanøs trækgæster kommer fra bestandene i Sibirien og Østgrønland. Deres vinterkvarter er i Vestafrika, så de kan nemt tilbagelægge 20 – 25.000 km på deres rejse fra de arktiske yngleområder til de tropiske vinterkvarterer og tilbage igen. En del fugle tilbringer dog vinteren på Fanø.

Kulturhistorie

Den har faktisk fået sit navn efter den særlige måde, den søger føde på. Når bølgen trækker sig tilbage, farer sandløberen efter og æder de smådyr (insekter, krebsdyr, muslinger), som bølgen har skyllet op på stranden. Når næste bølge kommer, flygter fuglen igen væk fra bølgen.

En ringmærket Sandløber
Den 27. marts 2010 blev billede nr. 2 øverst oppe taget på stranden ved Rindby. Farvemærkerne på fuglens ben fortæller, at den er ringmærket nær Daneborg Stationen på det nordlige Østgrønland. Fuglen hedder ”Jos” opkaldt efter dens ringmærker. Det var den første Sandløber, han ringmærkede. Den er set to år ved Daneborg, men kun én gang i Europa – på Fanø.

Video

Links

Album med billeder af sandløber fra Fanø.

Kordinater



Siden er udarbejdet af: Søren Vinding. Redigeret af Per Alnor Kjær
Ugens Art Fanø
Julegave idé - klik her


Vejret på Fanø

Foreninger
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Ornitologisk Forening
FanøNatur på flickr
Fanonatur.dk anbefaler
Fanø Natur  |  Kallesbjergvej 18 F  |  DK-6720 - Fanø  |  Tlf.: +45 28570761  |  E-mail: kontakt@fanonatur.dk  |  WebDesign & CMS: WebVizion