Kalneder
AKTIVITETSOVERSIGT
Følg os på Facebook


Fanø Natur - Fanø logo
Sponsor for FanøNatur
?

?

Nationalpak Vadehavet

Lunde (Fratercula arctica) - Papageitaucher - Puffin

Lunde er en sjælden træk- og vintergæst på Fanø.


Lunde på vej med fisk til reden. Foto Søren Vinding.
Foto fra Island.

Kendetegn

Den mest spraglede og farverige af alkefuglene og umiskendelig i sin klovneagtige yngledragt med gråhvidt ansigt og papegøjeagtigt, rødt næb. Kroppen er kort og torpedoagtig. Omkring øjet ses en trekantet, sort plet. Smalt, sort halsbånd. Ben orange. Størrelsesmæssigt ligger lunde på ca. 60 procent af lomvie, med oval krop og bredt hoved. Overvingerne er ensfarvet mørke uden hvid bagkant.
I vinterdragt er næbbet mindre og mere gulligt og ansigtet er mørkere.
Ungfuglene ligner de gamle i vinterdragt, men har gråt, trekantet næb og endnu mørkere ansigt.
Flugtsilhuetten er kompakt med let skrutryg og tungt forparti med tyk hals. Flugten er hurtig, vingerne ser ud til at sidde bag kroppens midte, specielt når fuglen ses mod mørk baggrund, og lys front da træder tydeligt frem.

Findested p� Fan�

Ses langs vestkysten.

Hvorn�r p� Fan�

Ses som regel fra september til december, enkelte fund om vinteren.

Naturhistorie

Kaldes ofte Søpapegøje på grund af det spraglede næb.
Yngler første gang 4-6 år gammel. Æggene lægges i gamle redehuller efter skråper, i kaninhuller, huller under sten, dybere klipperevner eller i meterdybe huller som Lunden selv graver ud.
Æglægning fra tidligt i maj i syd til juni i nord. Ét kuld. Normalt 1, sjældent 2 æg. Normalt ruger kun hunnen, men hannen kan hjælpe til. Rugetiden er 40-43 dage.
Ungen er delvis redefast. Plejes af begge forældre, men forlades efter 40 dage. 1-1½ uge senere kan ungen flyve, og forlader reden om natten.
Lunden lever hovedsagelig af mindre fisk som brisling, tobis, lodde og sild, men specielt i arktiske regioner også af krebsdyr. Fanger normalt sit bytte på få meters dybde, men kan dykke betydeligt dybere.
Yngler i kolonier langs den norske kyst fra Stavanger og nordover. De sydlige kolonier er ret små, nogle af de nordlige på op til 100.000 par. Den norske bestand som helhed er på ca. 2.000.000 par, Færøerne huser 550.000 par, Svalbard 10.000-100.000 par og Island tegner sig for 2.000.000-3.000.000 par. Derudover yngler arten i Europa i Frankrig, på De britiske Øer, den russiske Ishavskyst og på Novaja Zemlja.

Kordinater



Siden er udarbejdet af: Per Alnor Kjær
Ugens Art Fanø
Sump-hullæbe blomstrer - find den


Vejret på Fanø

Foreninger
Dansk Ornitologisk Forening
Danmarks Naturfredningsforening
Fugle og natur
Fanonatur.dk anbefaler
Fanø Natur  |  Kallesbjergvej 18 F  |  DK-6720 - Fanø  |  Tlf.: +45 28570761  |  E-mail: kontakt@fanonatur.dk  |  WebDesign & CMS: WebVizion