Kalneder
AKTIVITETSOVERSIGT
Følg os på Facebook


Fanø Natur - Fanø logo
Sponsor for FanøNatur
?

?

Nationalpak Vadehavet

Stor Præstekrave (Charadrius hiaticula) - Sandregenpfeifer - Ringed Plover

Stor Præstekrave er en almindelig ynglefugl og træk- og sommergæst på Fanø.


Stor præstekrave. Foto Søren Vinding

Kendetegn

Stor præstekrave er en mindre, kompakt vadefugl. Den fyldige undergump giver rundt, afklippet bagparti. I hvile virker fuglen storhovedet med ret linie fra isse til bagryg. Ryggen er lyst brungrå undersiden hvid over brystet løber et markant sort bånd og på hovedet en sort maske, der strækker sig op over den hvide pandeplet. Den har en hvid plet bag øjet og bag om nakken ses et bredt hvidt bånd. Næbbet er orange med sort spids og benene er orange.
Hannen har de sorteste, mest kontrastrige tegninger og det bredeste brystbånd. Hunnen har svagere afgrænset, ofte bruntonet brystbånd – tit smalt midtpå. Kan dog have mere hanlignende dragt.
I vinterdragt bliver de sorte tegninger mindre skarpt afsat og næbbet mere ensfarvet mørkt næbbasis bliver smudsiggul. Ungfuglene har kun et svagt, brunligt brystbånd, og brunlige tegninger i hovedet uden det sorte bånd op over panden og bag øjet ses en hvid øjenbrynsstribe i modsætning til ung lille præstekrave. Benene er gullige til orangebrune og næbbet helt mørkt.
I flugt ses på de spidse vinger hvidt bånd og sortagtige svingfjer og på halen hvide sider og bagkant. Flyver hurtigt, retlinet og klippende, som almindelig ryle.
Stemmen er typisk: et opadgående ”djuue-i”, med betoning på første stavelse. Advarselskaldet er blødere og lavere. Under territorieflugten et gentaget ”tee-leea”, ledsaget af dybe og langsomme, bløde vingeslag flyver næsten som en langsom sommerfugl, med kast fra side til side.

Findested p� Fan�

Ses især langs vestkysten.

Hvorn�r p� Fan�

De tidligste fugle ankommer typisk i februar og de sidste forlader os i november. Enkelte individer kan ses i milde vintre.

Naturhistorie

En karakteristik adfærd hos præstekraver er deres intensive afledningsmanøvrer, når f.eks. mennesker, hunde eller ræve kommer nær reden eller ungerne. Med hæs stemme flakser fuglene hen over jorden, så man tror, de har brækket både vinger og ben. Ved at spille syg, forsøger fuglene at bortlede fjender fra æg. Lader man sig narre og følger med, så kan spillet fortsætte mere end hundrede meter væk. Når man er kommet tilstrækkelig langt væk, letter fuglen og flyver bort, som om ingenting var hændt. Men oplever man dette, er det tegn på, at man er kommet for tæt på fuglenes æg eller unger, og man bør selvfølgelig bevæge sig væk hurtigst muligt, for ikke at komme til at træde på ynglen eller i det hele taget forstyrre fuglene.

Kulturhistorie

I gamle dage kaldtes den for "snorpe" på Mandø og "strandløber" på Fanø.
"De vævre små strandløbere piler afsted eller letter og stryger ud over vandet med de ejendommelige, maskinmæssige vingeslag, der minder om de mekaniske sommerfugle, der var vor barndoms fryd" (C. Goverts Jensen).

Video





Siden er udarbejdet af: Per Alnor Kjær
Ugens Art Fanø
Sump-hullæbe blomstrer - find den


Vejret på Fanø

Foreninger
Fugle og natur
FanøNatur på flickr
Dansk Ornitologisk Forening
Fanonatur.dk anbefaler
Fanø Natur  |  Kallesbjergvej 18 F  |  DK-6720 - Fanø  |  Tlf.: +45 28570761  |  E-mail: kontakt@fanonatur.dk  |  WebDesign & CMS: WebVizion