Kalneder
AKTIVITETSOVERSIGT
Følg os på Facebook


Fanø Natur - Fanø logo
Sponsor for FanøNatur
?

?

Nationalpak Vadehavet

Sølvmåge (Larus argentatus) - Silbermöve - Herring Gull

Sølvmågen er en meget almindelig stand- og trækfugl på Fanø. Der yngler enkelte par rundt om på strandengene.


Sølvmåge på svenskerbroen i Nordby havn. Foto Søren Vinding

Kendetegn

Sølvmågen er en stor og kraftig måge med kraftig næb og kantet hovedprofil med flad isse og skrående pande. Det giver den et groft og brutalt udseende som er helt forskelligt fra den mindre stormmåge. De gamle fugle har grå ryg og vingeoverside med sorte vingespidser med hvide pletter i. Undersiden er hvid. Øjet er lyst med orangegul øjenring, benene er lyserøde og næbbet er gult med rød plet på undernæbbet nær spidsen. Juvenile fugle er spraglede gråbrune med mørke og lyse pletter og med sortbrune svingfjer. Efterhånden som de unge fugle bliver ældre får de gradvist en dragt som ligner de adulte fugle mere og mere, indtil de er udfarvede i en alder af 4 år.

Findested p� Fan�

Kan ses overalt på Fanø, især langs kysterne. På veststranden kan der ses op til 25.000, når der er meget opskyl efter stormvejr.

Hvorn�r p� Fan�

Ses året rundt.

Naturhistorie

En sølvmåge er stortset altædende. De gik voldsomt frem i antal i takt med, at lossepladserne voksede i 60erne og 70erne. Et par sølvmåger holder sammen det meste af livet.

Kulturhistorie

"Havmåger er dekorative. Stående i morgensol på molen eller som silhuetter i gråvejr på bundgarnspæle. De kan lyse hvidt i solen og være mørke som flagermus under aftentræk" (J. Muus Pedersen).
"Mågen er hele landets fugl. - Hvad har mågerne ikke set i de tusinder af år siden Danmark stak sit første våde hoved op af havet! Fulgte de ikke Valdemar og Absalons skibe på færd mod Rügen, og legede i luften over det skib, der bragte det første Dannebrog hjem over havet? Der burde være måger i det danske våben som der engang var åkandeblade" (Gunnar Munk Nislev).

Video

Links

Læs om sølvmågekolonien på Fanø.

Kordinater



Siden er udarbejdet af: Per Alnor Kjær
Ugens Art Fanø
Julegave idé - klik her


Vejret på Fanø

Foreninger
Dansk Ornitologisk Forening
Danmarks Naturfredningsforening
Fugle og natur
Fanonatur.dk anbefaler
Fanø Natur  |  Kallesbjergvej 18 F  |  DK-6720 - Fanø  |  Tlf.: +45 28570761  |  E-mail: kontakt@fanonatur.dk  |  WebDesign & CMS: WebVizion