Kalneder
AKTIVITETSOVERSIGT
Følg os på Facebook


Fanø Natur - Fanø logo
Sponsor for FanøNatur
?

?

Nationalpak Vadehavet

Stenvender (Arenaria interpres) - Steinwälzer - Turnstone

Stenvenderen er en almindelig træk- og fåtallig vintergæst på Fanø.


Stenvender. Foto Søren Vinding

Kendetegn

Stenvenderen er en karakteristisk spraglet og lavstammet vadefugl som nemt kan kendes på dens fødesøgning: den vender, som navnet antyder, sten, muslingeskaller og andet opskyl på stranden for at lede efter lækkerbiskener. I sommerdragt har den sort og hvid tegning i ansigt og på bryst, orangerød og sort ryg, hvid underside og røde ben. I vinterdragt bliver farverne mere udflydende og blegere. I flugten ses et meget karakteristisk mønster på oversiden: Hvidt vingebånd, hvid stribe på tværs af vingebasis, hvid ryg adskilt fra hvid halerod af et sort bånd og med sort endebånd på halen.

Findested p� Fan�

Ses næsten udelukkende på Veststranden, hvor den søger føde i opskyllet. Under højvande kan den også ses på strandengene på den nordlige, østlige og sydlige del af øen.

Hvorn�r p� Fan�

Kan ses næsten hele året rundt, men er mest almindelig fra sensommeren, henover efteråret, vinteren og indtil maj.

Naturhistorie

Stenvenderen har sin sydlige grænse for yngleudbredelsen i Danmark. Den yngler dog ikke på Fanø. På trods af sin spraglede fjerdragt er den forholdsvis godt camoufleret, når den søger føde, men den afslører ofte sig selv med sin højrøstede stemme, når den bliver forstyrret.

Kulturhistorie

På Grønland er stenvenderen kendt under navnet "talivfak" som betyder den som flytter til siden.

Video



Links

Klik her for at se en stenvender finde føde

Kordinater



Siden er udarbejdet af: Per Alnor Kjær
Ugens Art Fanø
Sump-hullæbe blomstrer - find den


Vejret på Fanø

Foreninger
FanøNatur på flickr
NaturSydvest
Fugle og natur
Fanonatur.dk anbefaler
Fanø Natur  |  Kallesbjergvej 18 F  |  DK-6720 - Fanø  |  Tlf.: +45 28570761  |  E-mail: kontakt@fanonatur.dk  |  WebDesign & CMS: WebVizion